REPowerEU - En plan for at reducere afhængighed af russiske fossile brændsler og fremskynde den grønne overgang.

Den europæiske kommission har i dag præsenteret REPowerEU-planen som svar på de udfordringer og globale forstyrrelser, der er forårsaget af Ruslands invasion af Ukraine. Der er en dobbelt presserende nødvendighed i at transformere Europas energisystem: at afslutte EU's afhængighed af russiske fossile brændsler, der anvendes som en økonomisk og politisk våben og koster de europæiske skatteydere næsten 100 milliarder euro om året, og at tage fat på klimakrisen. Ved at handle som en Union kan Europa hurtigere fase ud af sin afhængighed af russiske fossile brændsler. Hele 85% af europæerne mener, at EU bør reducere sin afhængighed af russisk gas og olie så hurtigt som muligt for at støtte Ukraine. Foranstaltningerne i REPowerEU-planen kan imødekomme denne ambition gennem energibesparelser, diversificering af energiforsyninger og en accelereret udrulning af vedvarende energi for at erstatte fossile brændsler i hjem, industri og kraftproduktion.

Den grønne transformation vil styrke økonomisk vækst, sikkerhed og klimaindsatsen for Europa og vores partnere. Genopretnings- og modstandsdygtighedsfaciliteten (RRF) er kernen i REPowerEU-planen og støtter koordineret planlægning og finansiering af grænseoverskridende og nationale infrastrukturprojekter samt energiprojekter og reformer. Kommissionen foreslår målrettede ændringer af RRF-forordningen for at integrere dedikerede REPowerEU-kapitler i medlemsstaternes eksisterende genopretnings- og modstandsdygtighedsplaner (RRP'er), ud over de mange relevante reformer og investeringer, der allerede findes i RRP'erne. De landespecifikke anbefalinger i den europæiske semester-cyklus for 2022 vil blive taget med i denne proces.

Energibesparelser.
Energibesparelser er den hurtigste og billigste måde at tackle den aktuelle energikrise og reducere regningerne. Kommissionen foreslår at forbedre langsigtede energieffektivitetsforanstaltninger, herunder en stigning fra 9% til 13% af det bindende energieffektivitetsmål under ‘Fit for 55'-pakken af europæisk grønne aftalelovgivning. At spare energi nu vil hjælpe os med at forberede os på de potentielle udfordringer om vinteren. Derfor offentliggjorde Kommissionen også i dag en ‘EU Spareenergi-kommunikation', der detaljerer kortsigtede adfærdsændringer, der kunne reducere gas- og olieefterspørgslen med 5%, og opfordrer medlemsstaterne til at starte specifikke kommunikationskampagner målrettet husstande og industri. Medlemsstaterne opfordres også til at bruge finansielle tiltag til at fremme energibesparelser, som f.eks. nedsatte momssatser på energieffektive varmesystemer, bygningsisolering og apparater. Kommissionen sætter også nødforanstaltninger i tilfælde af alvorlige forsyningsforstyrrelser og vil udstede retningslinjer for prioriteringskriterier for kunder og lette en koordineret EU-plan for reduktion af efterspørgslen.

Diversificering af forsyninger og støtte til internationale partnere.
EU har arbejdet sammen med internationale partnere for at diversificere forsyningerne i flere måneder og har sikret rekordhøje niveauer af LNG-import og højere gasleverancer via rørledning. Den nyoprettede EU Energiplatform, der støttes af regionale arbejdsgrupper, vil muliggøre fælles frivillige indkøb af gas, LNG og brint ved at kombinere efterspørgslen, optimere infrastrukturudnyttelsen og koordinere kontakt med leverandører. Som næste skridt, og ved at efterligne ambitionen i det fælles vaccinekøbeprogram, vil Kommissionen overveje udviklingen af en ‘fælles købemekanisme', der vil forhandle og indgå gasindkøb på vegne af deltagende medlemsstater. Kommissionen vil også overveje lovgivningsmæssige foranstaltninger for at kræve diversificering af gasforsyningen over tid fra medlemsstaterne. Platformen vil også muliggøre fælles køb af vedvarende brint.

Den eksterne EU-energistrategi, der er vedtaget i dag, vil lette energidiversificering og opbygge langsigtede partnerskaber med leverandører, herunder samarbejde om brint eller andre grønne teknologier. I tråd med Global Gateway prioriterer strategien EU's forpligtelse til den globale grønne og retfærdige energiovergang, øger energibesparelser og effektivitet for at reducere presset på priserne, fremmer udviklingen af vedvarende energi og brint samt øger energidiplomati. I Middelhavet og Nordsøen vil der blive udviklet store brintkorridorer. Over for Ruslands aggression vil EU støtte Ukraine, Moldova, Vesteuropa, Balkanlandene og Østpartnerskabslandene samt vores mest sårbare partnere. Med Ukraine vil vi fortsat arbejde sammen for at sikre forsyningssikkerheden og en velfungerende energisektor og samtidig bane vejen for fremtidig handel med elektricitet og vedvarende brint samt genopbygge energisystemet under REPowerUkraine-initiativet.

Accelereret udrulning af vedvarende energi.
En massiv opskalering og fremskyndelse af vedvarende energi inden for kraftproduktion, industri, bygninger og transport vil fremskynde vores uafhængighed, give et løft til den grønne overgang og over tid reducere priserne. Kommissionen foreslår at øge det overordnede mål for vedvarende energi i 2030 fra 40% til 45% under Fit for 55-pakken. At fastsætte denne øgede ambition vil skabe rammerne for andre initiativer, herunder:

En dedikeret EU Solar-strategi for at fordoble kapaciteten af solcellepaneler inden 2025 og installere 600GW inden 2030. En Solar Rooftop-initiativ med en gradvis juridisk forpligtelse til at installere solpaneler på nye offentlige og kommercielle bygninger samt nye boligbygninger. Fordobling af udrulningshastigheden af varmepumper og foranstaltninger til at integrere geotermisk og soltermisk energi i moderniserede fjernvarme- og fællesvarmesystemer. En Kommissionsanbefaling til at tackle langsomme og komplekse tilladelser for større vedvarende projekter og en målrettet ændring af direktivet om vedvarende energi for at anerkende vedvarende energi som en overordnet offentlig interesse. Der bør etableres dedikerede områder for vedvarende energi af medlemsstaterne med forkortede og forenklede tilladelsesprocesser i områder med lavere miljørisici. For hurtigt at identificere sådanne områder vil Kommissionen stille til rådighed for datasæt om miljøfølsomme områder som en del af sin digitale kortlægning af geografiske data relateret til energi, industri og infrastruktur. At sætte et mål om 10 millioner ton indenlandsk vedvarende brintproduktion og 10 millioner ton import inden 2030 for at erstatte naturgas, kul og olie i svært at dekarbonisere industrier og transportsektorer. For at fremskynde brintmarkedet ville det kræve, at der blev enighed mellem medlovgiverne om øgede delmål for specifikke sektorer. Kommissionen offentliggør også to delegerede retsakter om definitionen og produktionen af vedvarende brint for at sikre, at produktionen fører til netto-dekarbonisering. For at fremskynde brintprojekter er der sat yderligere 200 millioner euro af til forskning, og Kommissionen forpligter sig til at afslutte vurderingen af de første vigtige projekter af fælles europæisk interesse inden sommeren. En Biomethane-handlingsplan udstikker værktøjer, herunder et nyt industrielt partnerskab for biomethane og økonomiske incitamenter til at øge produktionen til 35 milliarder kubikmeter inden 2030, herunder gennem den fælles landbrugspolitik. Reducere forbruget af fossile brændsler i industri og transport

At erstatte kul, olie og naturgas i industriprocesser vil reducere udledning af drivhusgasser og styrke sikkerhed og konkurrenceevne. Energibesparelser, effektivitet, brændstofudskiftning, elektrificering og øget anvendelse af vedvarende brint, biogas og biomethane af industrien kan spare op til 35 milliarder kubikmeter naturgas inden 2030 ud over det, der er forventet i Fit for 55-forslagene.

Kommissionen vil indføre kuldioxidkontrakter for forskelle for at støtte industrien i at anvende grøn brint, og specifik finansiering til REPowerEU under innovationsfonden, ved hjælp af indtægter fra emissionshandel for at yderligere støtte overgangen væk fra russiske fossilbrændselsafhængigheder. Kommissionen giver også vejledning om vedvarende energi og kraftkøbsaftaler og vil stille en teknisk rådgivningsfacilitet til rådighed sammen med Den Europæiske Investeringsbank. For at opretholde og genopnå teknologisk og industrielt lederskab inden for områder som sol og brint og støtte arbejdsstyrken foreslår Kommissionen at etablere en EU-solindustrialliance og et partnerskab for færdigheder i stor skala. Kommissionen vil også intensivere arbejdet med forsyning af kritiske råmaterialer og forberede et lovforslag.

For at forbedre energibesparelser og effektivitet i transportsektoren og fremskynde overgangen til nuludslipskøretøjer vil Kommissionen præsentere en grønning af godspakken, der sigter mod at øge energieffektiviteten i sektoren betydeligt, og overveje en lovgivningsmæssig initiativ for at øge andelen af nuludslipskøretøjer i offentlige og erhvervskøretøjsflåder over en vis størrelse. EU Spare Energy Communication indeholder også mange anbefalinger til byer, regioner og nationale myndigheder, der effektivt kan bidrage til udskiftning af fossile brændsler i transportsektoren.

Smart investering.
At opfylde REPowerEU-målene kræver en ekstra investering på 210 milliarder euro mellem nu og 2027. Dette er en udbetaling på vores uafhængighed og sikkerhed. At skære ned på import af russiske fossilbrændstoffer kan også spare os næsten 100 milliarder euro om året. Disse investeringer skal opfyldes af den private og offentlige sektor og på nationalt, grænseoverskridende og EU-plan.

For at støtte REPowerEU er der allerede 225 milliarder euro til rådighed i lån under RRF. Kommissionen vedtog i dag lovgivning og vejledning til medlemsstaterne om, hvordan de kan ændre og supplere deres RRPs i konteksten af REPowerEU. Derudover foreslår Kommissionen at øge den finansielle ramme for RRF med 20 milliarder euro i tilskud fra salget af EU's emissionshandelssystem-kvoter, der i øjeblikket holdes i Markedsstabilitetsreserven, og som vil blive solgt på en måde, der ikke forstyrrer markedet. Dermed reducerer ETS ikke kun udledninger og brugen af fossile brændsler, det rejser også de nødvendige midler til at opnå energiuafhængighed.

Under den nuværende MFF vil samhørighedspolitikken allerede støtte dekarbonisering og grønne overgangsprojekter med op til 100 milliarder euro ved at investere i vedvarende energi, brint og infrastruktur. Yderligere 26,9 milliarder euro fra samhørighedsfondene kunne stilles til rådighed for frivillige overførsler til RRF. Yderligere 7,5 milliarder euro fra den fælles landbrugspolitik stilles også til rådighed gennem frivillige overførsler til RRF. Kommissionen vil fordoble den tilgængelige finansiering til 2022 Large Scale Call af Innovationsfonden til omkring 3 milliarder euro dette efterår.

De transeuropæiske energinetværk (TEN-E) har hjulpet med at skabe en robust og sammenkoblet EU-gasinfrastruktur. Begrænset yderligere gasinfrastruktur, der anslås at kræve omkring 10 milliarder euro i investering, er nødvendig for at supplere den eksisterende liste over fælles interesseprojekter (PCI) og fuldt ud kompensere for den fremtidige tab af russiske gasimporter. Udskiftningsbehovene i det kommende årti kan opfyldes uden at låse fossile brændsler fast, skabe strandet aktiver eller hæmme vores klimaambitioner. At fremskynde elektricitets-PCIs vil også være afgørende for at tilpasse strømnettet til vores fremtidige behov. Connecting Europe Facility vil støtte dette, og Kommissionen lancerer i dag et nyt opkald til forslag med et budget på 800 millioner euro, og et andet vil følge i begyndelsen af 2023.

Baggrund.
Den 8. marts 2022 foreslog Kommissionen omridset af en plan for at gøre Europa uafhængigt af russiske fossilbrændsler godt før 2030 i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. På det europæiske råd den 24.-25. marts blev EU-lederne enige om dette mål og bad Kommissionen om at præsentere den detaljerede REPowerEU-plan, der er blevet vedtaget i dag. De seneste gasforsyningsafbrydelser til Bulgarien og Polen viser behovet for at håndtere manglende pålidelighed af russiske energiforsyninger.

Kommissionen har vedtaget 5 omfattende og hidtil usete sanktionspakker som svar på Ruslands handlinger mod Ukraines territoriale integritet og stigende grusomheder mod ukrainske civile og byer. Kulimport er allerede dækket af sanktionsregimet, og Kommissionen har fremlagt forslag om at fase olie ud inden årets udgang, som nu bliver drøftet af medlemsstaterne.

Den europæiske grønne aftale er EU's langsigtede vækstplan for at gøre Europa klimaneutralt inden 2050. Dette mål er indskrevet i den europæiske klimalov, samt den retligt bindende forpligtelse til at reducere netto drivhusgasemissioner med mindst 55% inden 2030 i forhold til 1990-niveau. Kommissionen præsenterede sin ‘Fit for 55'-pakke af lovgivning i juli 2021 for at implementere disse mål; disse forslag ville allerede reducere vores gasforbrug med 30% inden 2030, hvor mere end en tredjedel af sådanne besparelser kommer fra opfyldelse af EU's energieffektivitetsmål.

Den 25. januar 2021 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen og den Høje Repræsentant til at udarbejde en ny ekstern energistrategi. Strategien forbinder energisikkerhed med den globale rene energiovergang via ekstern energipolitik og diplomati som svar på energikrisen, der er skabt af Ruslands invasion af Ukraine og den eksistentielle trussel fra klimaforandringer. EU vil fortsat støtte energisikkerheden og den grønne overgang i Ukraine, Moldova og partnerlandene i sin umiddelbare nabolag. Strategien erkender, at Ruslands invasion af Ukraine har en global indvirkning på energimarkederne, der især påvirker udviklingslandspartnere. EU vil fortsat yde støtte til en sikker, bæredygtig og overkommelig energi globalt.

Overvejer du Solenergi?
KlimaEnergi leverer solcelleløsninger og serviceydelser til alle, der har et ønske om grøn energi og sund økonomi og er i dag en af Danmarks førende udbydere af komplette solcelleanlæg til private og til erhverv.

For rådgivning eller spørgsmål, kontakt os på:

tlf. +45 75 76 17 00, eller skriv på post@klimaenergi.dk