Prøv vores solcelleberegner

Sikring af robusthed gennem industripolitik

Solcelleproduktion i Europa: Sikring af robusthed gennem industripolitik.
I sin seneste månedlige klumme for pv magazine præsenterer European Technology and Innovation Platform for Photovoltaics (ETIP PV) hovedresultaterne af sin White Paper om solcelleproduktion. Rapporten vurderer, hvordan politiske og reguleringsmæssige rammer har udviklet sig for europæiske virksomheder inden for solcellesektoren og sammenligner disse rammer med udviklingen af solcelleindustripolitik i nøglemarkeder som Kina, Indien og USA.

ETIP PV har netop offentliggjort en opdatering af sin White Paper om solcelleproduktion, der oprindeligt blev offentliggjort i maj 2023. Den nyopdaterede rapport fokuserer på tre kerneområder.

For det første vurderer den, hvordan politiske og reguleringsmæssige rammer har udviklet sig for europæiske virksomheder inden for solcellesektoren og sammenligner disse rammer med udviklingen af solcelleindustripolitik i nøgleglobale markeder som f.eks. Kina, Indien og USA.

For det andet diskuterer den robustheden af den europæiske solcelleværdikæde og især den langsigtede økonomiske indvirkning af de nævnte foranstaltninger på energiprisen i Europa.

Endelig udforsker den rollen af innovation i det voksende antal industripolitikker i Europa for bedre at forstå, hvordan man kan udnytte Europas brede landskab af forskningsinstitutter og innovative virksomheder.

Industripolitikker introduceret eller foreslået i andet halvår af 2023.
Industripolitikker introduceret eller foreslået i andet halvår af 2023 Den Europæiske Union og medlemsstaterne bygger grundlaget for en industriel strategi for fotovoltaik, og i løbet af andet halvår af 2023 har de annonceret detaljeret de politikker, der skal støtte genindustrialiseringen af solcelleværdikæden. Nogle af disse politikker inkluderer, men er ikke begrænset til, Net Zero Industry Act, Temporary Crisis and Transition Framework og Critical Raw Materials Act. Ud over disse EU-baserede rammer præsenterer hvert medlemsland deres egne politikstrategier, som diskuteres mere detaljeret i ETIP PV's publikation.

Ud over solcelleindustripolitikker i EU diskuterer rapporten også kort solcelleproduktionspolitikker i Indien, USA og Kina. Indien har skabt en specifik ramme for indenlandske producenter, der blander bestemmelser, der spænder fra barrierer for konkurrenter på specifikke markedssegmenter til told, CAPEX- og OPEX-støtte. USA har øget sin produktionsevne af solceller og -moduler via Inflation Reduction Act (IRA) og betydeligt reduceret skatter samt forbud mod import af ikke-etisk fremstillede solcelleprodukter. Dog har IRA indtil videre ikke haft succes på hele værdikæden; for eksempel er der ikke offentliggjort nye investeringer i solpolysilicium. Endelig har Kina - som den førende globale producent af solceller - haft betydelige politiske incitamenter og produktionsinvesteringer siden 2001. For nylig har Kina annonceret to andre nøgleprogrammer: Golden Sun-programmet - til at subsidiere efterspørgsel forbundet med installation af yderst effektive teknologier, og Top Runner-programmet - til at tilskynde producenter til at sigte efter de mest effektive solcelleteknologier.

Omkostningerne ved robusthedspolitikker for europæiske forbrugere.
Omkostningerne ved robusthedspolitikker for europæiske forbrugere Omkostningerne ved ejerskab (CoO) forudsat en integreret solcelleproduktion på 10 GW blev analyseret for tre solcelleteknologier: TOPCon, HJT eller IBC (alle som hurtigt vinder markedsandele, fordi de lover højere effektivitet end PERC) for Kina (lav og høj scenario), Indien, EU (lav og høj scenario) og USA. Kina (lav) har 16 (TOPCon og IBC) og 17 (HJT) USDct/Wp, Kina (høj) og Indien har 19–21 USDct/Wp for alle teknologier, EU (lav) har 24–25 USDct/Wp, EU (høj) har omkring 30 USDct/Wp, og USA har omkring 28–29 USDct/Wp for alle teknologier. Omkostningsvariationerne skyldes forskellige materiale-, arbejds-, udstyr- og bygningsomkostninger - som alle er højere i EU og USA end i Kina og Indien.

Dernæst undersøgte rapporten indflydelsen af højere modulpriser på LCOE på forskellige steder og med forskellige kapitalomkostninger. Da den europæiske økonomi forlader en vedvarende periode med lave rentesatser, vil påvirkningen af rentesatserne mærkes meget mere af projektudviklere og udgør en yderligere udfordring for nødvendigheden af robusthed. I en kontekst med meget høje rentesatser (f.eks. 11%) kunne et storskala-produkt i et nordeuropæisk klima stå over for projekter, hvor LCOE er op til 25% højere for 'robusthed' i tilfælde af moduler, der er 15 cEUR/Wp dyrere at producere. Dette kunne have en betydelig indvirkning på udviklingshastighederne. Dog, hvis produktionsomkostningsforskellen minimeres (f.eks. 5 cEUR/Wp) og rentesatser forbliver moderate (f.eks. 3%), bærer robusthed kun en præmie på omkring 5%.

For at løse udfordringerne med robusthed skal politikere sikre, at de giver redskaber til at minimere spredningen af produktionsomkostninger for solcelleproducenter. Mens en vigtig nuværende fokus for støttepolitikker i Europa ligger på CAPEX, fremgår det klart af omkostningsstrukturen for solcelleproduktion (hvor elektricitet er en særlig indflydelsesrig komponent for relativ konkurrenceevne) og den sammenlignende succes for lande, der vælger en anden tilgang (f.eks. USA), at dedikerede OPEX-redskaber også ville være relevante for at konsolidere den europæiske solcelleindustrielle forsyningskæde.

Derfor kan forskellige foranstaltninger være relevante for at støtte overgangen af europæisk solcelleproduktion mod global konkurrenceevne (dvs. indsnævring af forskellen på omkostningerne pr. Wp), da det er afgørende at tackle forskellige huller i værdikæden.

Teknologifokus: tendenser og indflydelsen af industripolitikker på R&I-indsatsen, med fokus på rollen af produktionsudstyr.
For at konkurrere globalt med introduktionen af innovative teknologier på markedet fokuserer EU's industrielle aktører på at investere i forskning og innovation (R&I), mens EU-producenter adopterer den relevante strategi for hurtig vækst inden for produktion, hvilket inkluderer adgang til import af betydelige mængder overkommeligt udstyr fra Asien. Branchen står over for udfordringen med det enorme omfang af udstyr, investeringer, produktion og levering, der er nødvendige på så kort tid. En af de nøgleudfordringer, som politikere skal tackle på europæisk og nationalt niveau, er at finde en balance mellem behovet for en hurtig opskalering af produktionskapaciteten og opnå tilstrækkelig omkostningseffektivitet for den kortsigtede robusthed af den europæiske solcelleindustri og behovet for at opretholde konkurrenceevnen gennem innovation og produkter af høj kvalitet for at nå markedet i stor skala for den langsigtede robusthed af det europæiske solcellemarked.

Med manglen på flergigawatt-skala integreret solcelleproduktion i Europa og den øgede konkurrence med asiatiske maskinproducenter står europæiske udstyrsproducenter over for vanskelige forsknings- og udviklingsinvesteringsvalg. I værste fald risikerer disse maskinproducenter udviklingen af værktøjer, der ikke trænger ind på markedet og ikke vil generere omsætning, på trods af de høje R&D-investeringer. Derfor er en faktor til at mindske risikoen og virksomhedernes forpligtelse til at investere i yderligere udvikling af deres produkter og services nødvendige for at styrke positionen for europæiske maskinproducenter og dermed hele solcelleproduktionsindustrien.

Derudover åbner en støttende europæisk R&I-strategi nye muligheder, der fører til diversificering af banebrydende teknologier. Emner af særlig betydning for forskning og innovation inden for maskiner og udstyr omfatter data-drevne maskinlæringsmetoder, udstyrets kulstofaftryk, lavere forbrug af forbrugsstoffer og høj kvalitet på produktniveauet.

Endelig er opskalering af produktionen et vigtigt skridt på kort sigt, men det er også afgørende at give redskaber til at bringe nye teknologier på markedet, da ydeevne og teknologisk ledelse er en vigtig komponent for konkurrenceevnen.

Derfor er en afgørende udfordring for den nuværende industripolitik at sikre, at den europæiske solcellesektor vil være i stand til at ride på den kommende bølge af innovative teknologier, især med fremkomsten af nye processer til nye materialer som perovskitter.


Overvejer du Solenergi?
KlimaEnergi leverer solcelleløsninger og serviceydelser til alle, der har et ønske om grøn energi og sund økonomi og er i dag en af Danmarks førende udbydere af komplette solcelleanlæg til private og til erhverv.

For rådgivning eller spørgsmål, kontakt os på:

tlf. +45 75 76 17 00, eller skriv på post@klimaenergi.dk

Besøg os

Åbningstider
Hovedtelefonen:
Mandag – torsdag har hovedtelefonen åbent fra kl. 07.00-16.00
Fredag har hovedtelefonen åbent fra kl. 07.00-14.00

Telefonnummer: 7576 1700

Showroom:
Drop in mandag - torsdag: kl. 08.00-15.30
Drop in fredag: kl. 08.00-13.00

Booking mandag – torsdag: kl. 08.00-16.00
Booking fredag: kl. 08.00-16.00

CVR: 36 49 99 23

crossmenuarrow-down