Skytyper har stor betydning for solcelleprognoser

Når solen skinner fra en skyfri himmel, er det nemt at forudsige, hvor meget strøm dine solceller vil producere. Men så snart skyerne ruller ind, bliver det straks mere kompliceret. Nu viser ny, omfattende forskning fra USA og Kina, at ikke alle skyer er lige, når det gælder deres indflydelse på solenergi – og at solprognoser bliver meget mere præcise, hvis vi forstår forskellen.

Studiet blev ledet af forskere fra Brookhaven National Laboratory og Stony Brook University i New York i samarbejde med Nanjing University of Information Science and Technology i Kina og U.S. Department of Energy’s National Renewable Energy Laboratory. Resultaterne blev offentliggjort i 2024 i det videnskabelige tidsskrift Solar Energy.

Hvad gør skyer ved sollyset?

Forskerholdet analyserede data fra 2001 til 2014, indsamlet via det amerikanske forskningsprogram Atmospheric Radiation Measurement (ARM). Her har man løbende målt både solindstråling og skydække over et testområde i Oklahoma, USA – kendt som Southern Great Plains (SGP) Central Facility.

Forskerne fokuserede på otte forskellige typer skyer, bl.a.:

• Cumulus – typiske “bløde” sommerskyer
• Stratiforme skyer – lavthængende, ofte grå skyer
• Congestus og dybe konvektive skyer – store, kraftige skyer, ofte med regn eller torden
• Altostratus og altocumulus – mellemhøje skydannelser
• Cirrostratus og cirrus – tynde, høje skyer af iskrystaller

Disse skyer har meget forskellige egenskaber – både fysisk og optisk. Nogle skyer spreder sollyset, mens andre næsten fuldstændig blokerer det. Det påvirker direkte, hvor meget sollys dine solceller faktisk kan omdanne til strøm – og det skaber udfordringer for vejrudsigter og energiplanlægning.

Fysik-baserede modeller giver markant bedre resultater

Traditionelt har mange solprognoser kun taget højde for, om det er klart, delvist overskyet eller helt overskyet. Men i det nye studie brugte forskerne fysik-informerede data-drevne modeller, som indregner de specifikke egenskaber ved hver skytype – f.eks. hvordan en cirrussky spreder lys, eller hvordan en tordensky absorberer det.

“Vi så tydeligt, at nogle skytyper skabte langt større usikkerhed end andre. For eksempel var det sværest at forudsige solindstrålingen under dybe konvektive skyer, som har kompleks og uforudsigelig struktur,” fortæller Shinjae Yoo, Adjunkt ved Stony Brook University.

Til gengæld viste modellerne høj præcision under mere “simple” skydannelser som cirrus og stratiforme skyer.

Hvad betyder det for dig med solceller?

Jo bedre vi kan forudsige, hvor meget solenergi der er tilgængelig på en given dag, jo bedre kan vi udnytte og planlægge vores solcelleanlæg. Især i takt med, at flere danskere vælger at investere i solceller til hjemmet, bliver præcise solprognoser en vigtig brik i den grønne omstilling.

Ifølge Yangang Liu, Seniorforsker ved Brookhaven National Laboratory, er dette et vigtigt skridt fremad:

“Mere præcise prognoser hjælper både på planlægning, batterilagring og på selve styringen af elnettet. Det er afgørende, hvis vi vil bruge solenergi effektivt – også når det er overskyet.”

Forskerne arbejder nu videre med at integrere endnu mere præcis skydata direkte i modellerne og udnytte avancerede AI-værktøjer til at lære af mønstre i vejret.

Vil du vide, hvor meget dine solceller vil producere?
Det kan godt være, at skyerne driller forskerne, men du kan allerede nu få en god idé om, hvad solceller på dit tag kan producere året rundt – uanset vejret.

Prøv vores solcelleberegner her og få et gratis og uforpligtende pristilbud baseret på din adresse, dit tag og dine behov.

Det tager kun et par minutter – og kan være første skridt mod både grøn strøm og lavere elregning.