Tak for din interesse for KlimaEnergi. Vi får overvældende mange henvendelser fra kunder med interesse i solceller og det glæder os meget.
Men trods et kompetent og hårdtarbejdende mandskab på tæt ved 50 mand m/k og en løbende oprustning af kapacitet, så KAN VI DESVÆRRE IKKE FØLGE MED DEN EKSPLOSIVE EFTERSPØRGSEL.
Vi skiller derfor nu køen i to dele - læs med!
Vi oplever, som en naturlig følge af de ekstremt høje elpriser, at potentielle kunder retter henvendelse til forskellige solcelleleverandører i håbet om en hurtig sagsgang ved et vilkårligt firma. Det betyder dog samtidig, at vi - i lighed med andre leverandører af komplette solcelleanlæg - kan komme til at fordele vores arbejdsressourcer forkert og bruge for mange kræfter på etablering af tilbud, der alligevel ikke gennemføres. Så af hensyn til dé kunder, der aktivt har valgt KlimaEnergi A/S som deres fremtidige solcelleanlægsleverandør, ser vi os derfor nødsaget til at ændre vores sagsgang. Det kan synes urimeligt, at vi beder om en stillingtagen i forhold til ovenstående, men det betyder, at vores medarbejdere får mulighed for at fokusere alle deres kræfter på anlæg, der reelt gennemføres i en tid, hvor alle søger billig og grøn strømforsyning.
Læs videre og bliv klogere på, hvilken vej, du ønsker at gå
Efterspørger du et uforpligtende tilbud på et solcelleanlæg, så er vi fremme ved slut november/start december, før vi kan hjælpe. Desværre ikke tidligere. For kunder, der ikke kan/vil vente, så er der en mulighed for at komme ind i sælgernes primære kø allerede nu, men det kræver følgende 2 ting:
1. Indbetaling af et mindre depositum på kr. 8.000,-