Hvor stort et solcelleanlæg skal jeg købe?

Det kan være svært selv at finde ud af, hvor stort et solcelleanlæg, man skal købe. Det hele afhænger af husstandens samlede elforbrug, nu og i fremtiden. Vi hjælper dig med at finde lige præcis det solcelleanlæg, der passer til dit behov.

Størrelsen på det solcelleanlæg, som du skal købe afhænger af, hvor stort dit elforbrug er nu, og hvor stort dit forventede elforbrug er i fremtiden. Vi forsøger, når vi snakker med kunderne, at finde en nogenlunde tommelfinger for, hvad du regner med at komme til at bruge i årene fremover.

For vi er nødt til at tænke langt, fordi et solcelleanlæg jo typisk kommer til at leve i omkring 30 år. Selvfølgelig ved du ikke, hvor meget du bruger om 30 år. Men man kan jo skyde på det. Og så prøver vi at dimensionere derefter. En typisk dansk husstand har glæde af et anlæg på mellem 4 og 6 kw. Så vi finder ud af det i fællesskab.