Hvordan kan jeg følge el-produktionen?

Det er altid spændende, at følge med i el-produktionen fra sine solceller. Med den Inverter vi installerer fra Danfoss følger der en gratis App, som gør det muligt at følge med i sin el-produktion time for time.

Hvordan kan jeg følge elproduktionen? Godt spørgsmål. De fleste af de anlæg, som vi sælger i dag her hos Wellmore Energi, dem monterer vi med Danfoss Inverters. og det gør vi blandt andet fordi Danfoss inverters har en rigtig spændende App, som man kan downloade kvit og frit til sin mobiltelefon, smartphone eller PC og på den kan man så følge den daglige produktion og man kan samtidig også overvåge, om der skulle være noget galt med anlægget.

Vi har også andre inverters fra fx, Kustadt nede i Tyskland også på dem er der mulighed for daglig overvågning. Man har desværre ikke fra Kustadt,den App, som Danfoss har, men selve overvågningssystemet er også meget effektivt. Så du kan i den grad følge produktionen. Du kan faktisk følge den helt ned til time for time.