Jyllandsposten solceller – solvarme

Jyllands-Posten, Living mandag 29. april 2013

Solceller eller solfangere?

Når de ligger på taget som sorte plader, ligner de miljørigtige solsugere hinanden, men hvad er forskellen på solceller og solfangere egentlig? Få svaret her.
ANNE-SOPHIE THOSTRUP

Omtanken for miljøet – og pengepungen – er boomet, og mange har investeret i miljørigtige energikilder som solcelleanlæg og solfangere.
Begge typer gør brug af solens strålen, men de to energikilder har vidt forskellige funktioner.
»Både solcelleanlæg og solfangere, som også kaldes solvarme, kendes som sorte bokse, der ligger på taget, men de har hver deres formål. Solcellerne laver strøm, som omformes til en spænding, der kan bruges i ledningsnettet i et almindeligt hus. Solfangerne laver derimod varme, og har forbindelse til en varmtvandsbeholder i huset, så man på den måde flytter varmen fra taget og ned i huset,« fortæller energivejleder Mikkel Høst fra Energitjenesten.
Han har selv begge dele i sit hus og har fået pladerne integreret ned i tagkonstruktionen, så de ikke rager så meget op.
»Mange vil selvfølgelig også overveje, hvordan det kommer til at se ud, når man lægger sorte bokse på taget. Men bygger man et nyt hus, kan man vælge at få pladerne integreret i tagkonstruktionen, så de ikke syner af så meget,« siger han.

Det enkelte behov er afgørende

Til en gennemsnitlig hustand vil solcelleanlæggene typisk fylde 50 kvadratmeter af taget, mens solfangerne kun vil fylde fire kvadratmeter.
»Skal man tænke på æstetikken, så fylder solcellerne mere end solfangerne i kvadratmeter, så det er en mere markant ændring,« siger han.
Derudover vil solcelleanlæggene typisk være en dyrere investering end solfangere. Men man bliver ifølge energivejlederen nødt til at beregne ud fra den enkeltes behov, hvis man skal finde ud af, hvad der bedst kan betale sig på lang sigt.
»Man skal altid beregne ud fra den varmekilde, som ellers ville være alternativet. Hvis man har en elbaseret vandopvarmning eller et oliefyr, vil man kunne spare en del ved solvarmen, men hvis man for eksempel har jordanlæg til at opvarme sit vand, så vil besparelsen typisk være mindre,« siger Mikkel Høst.

Vask op, mens solen skinner

Som udgangspunkt vil solcelleanlægget ofte kunne dække en families energibehov fuldt ud, mens solvarmen ofte vil dække 50-60 procent af det samlede varmeforbrug.
Men man skal tage sine forbehold efter, at den såkaldte netto-afregningsordning blev ændret fra politisk side. Hvor det før var fordelagtigt at lagre energi til senere brug, kan det nu være en fordel at bruge energien med det samme.
»Med den gamle netto-afregningsordning satsede mange på solcelleanlæg, men efter ændringen er interessen faldet, fordi besparelserne nu kan være svære at gennemskue. Med den nye ordning er det springende punkt i forhold til solceller, hvor meget energi man kan bruge i husstanden direkte. Altså om man bruger meget energi, når solen skinner,« siger Mikkel Høst og fortsætter:
»Et godt råd til solcelleejere er derfor, at man får startet opvaskemaskinen og vaskemaskinen midt på dagen, når solen skinner, så man kan bruge energien direkte.«