Historisk lav pris på solcelle el i Abu Dhabi

350 MW solcelleanlæg i Abu Dhabi. El pris 16 øre pr kWh

350 MW solcelleanlæg i Abu Dhabi. El pris 16 øre pr kWh (© Enviromena Power Systems LLC)

 

20.09.16

Så skete det . Prisen på solcelle el er nu dykket pænt under 20 øre pr kWh..

Abu Dhabi Water and Electricity Authorities har netop modtaget bud på den kommende 350 MW store Sweihan PV Power plant.  Det vindende bud kom fra et asiatisk konsortium. Prisen lyder på 2,42 USD cent pr kWh. Det svarer til ca. 16 øre pr kWh. Ydermere tilbyder dette konsortium at udvide anlægget til 1170 MW , dette kan så laves med en el pris på 15,2 øre pr kWh.

Solcelle el ender som billigste energikilde globalt set

Nu er det så blevet officielt, at solcelle el nærmer sig ,at være den billigste energikilde globalt set. Denne udvikling er gået hurtigere end selv den største optimist havde kunnet forestille sig. Udviklingen bør tages meget alvorligt og bør få også de danske politikere til at reagere.  I Danmark kan vi ikke på nuværende tidspunkt producere til så lav en pris som i Abu Dhabi. Det handler om solskinstimer. Men vi kommer tæt på. Det vil ikke være urealistisk, at vi allerede i 2017/18 kan se anlæg på f eks 500 MW og op,  hvor omkostningerne pr kWh ligger omkring 25 øre pr kWh.

Der skal m.a.o. ikke bruges støtte af betydning til solceller fremadrettet.

læs om Abu Dhabi projektet her